2023 er blevet til 2024
Haven i 2023 er ikke helt gået som planlagt, der har ikke været tid eller overskud.
Haven har ikke klaget og egentlig bare stået lidt stille, så der har været tid til alt det andet, og der har været rigeligt.
Februar var måneden hvor fruen og jeg fejrede kobberbryllup for de nærmeste.
Maj var måneden hvor fruen og jeg tog på en rigtig kæreste weekend tur til London.
Sommeren 2023 var hjemme.
September var måneden hvor hele familien tog på en uges ferie til Disney land Paris.
Så kom julen og nytåret, og alt det der skulle gøre klar dertil
Hvad vil 2024 så byde på?
Jeg vil se frem til et år hvor jeg vil finde vej til haven igen.
Overskuddet er helt anderledes nu end det har været de sidste par år. De sidste par år har også været plaget af en stress nedtur, corona krise og min egen hjertesygdom. Nu er det slut med stress, corona, min hjertesygdom er stabil og mit arbejde er blevet mit andet hjem.
I år skal haven dyrkes og nydes i et tilpas tempo, bloggen her skal udnyttes og udbredes.
Vær hilset 2024 – det bliver er godt år


Skriv en kommentar