Haven i Jerne

Dagen begyndte med høj energi i Lystigs lille haveverden. Med Klunte på holdet var der aldrig et kedeligt øjeblik. Lystig og Fjære vågnede til lyden af noget, der lød som en raslende storm—men det var blot Klunte, der forsøgte at tænde et bål med en bunke grangrene og et overstadigt antal tændstikker.

“Godmorgen, holdet!” råbte Klunte, idet han vinkede energisk med en flammende tændstik. Han snublede straks over en gren og landede midt i sin egen bålplads, hvilket fik en sky af sne og gnister til at fyge op i luften.

“Klunte!” råbte Lystig, mens han sprang frem for at slukke de små flammer, der allerede var begyndt at danse rundt i sneen. “Hvad laver du?”

“Jeg tænkte bare, at vi kunne bruge lidt morgenvarme,” svarede Klunte og kløede sig i nakken, mens han forsøgte at skovle sne tilbage over bålet.

Fjære, der fløj rundt og skældte ud som en småirriteret fugl, forsøgte at hjælpe med at få styr på situationen. “Du er en vandrende farezone, Klunte!”

Juleånden dukkede op i det samme og betragtede scenen med et lunt smil. “Det er godt at se, at energien er høj. Men husk, dagens opgave kræver fokus.”

“Selvfølgelig, Juleånd,” sagde Klunte og rettede sin skæve hue. “Jeg er klar til alt!”

Dagens mission var at hænge en særlig række blinkende stjernelys op langs haven, som skulle lede helt hen til familiens hus. Planen var at forbinde nissernens magiske lys med menneskenes julebelysning for at skabe en sømløs strøm af festlig magi.

“Klunte, din opgave er enkel,” sagde Lystig, idet han rakte ham en rulle med lysende guirlander. “Du skal bare trække dem langs stien og sørge for, at de hænger pænt. Tror du, du kan klare det?”

“Enkelt!” sagde Klunte med et selvsikkert grin.

Men inden længe blev “enkelt” til “katastrofalt.” Klunte begyndte at rulle guirlanderne ud, men snublede straks i den første lygtepæl. Det sendte en lavineeffekt gennem hele haven. Guirlanderne viklede sig rundt om buske, træer, og endda Max, familiens hund, der nu stod midt i det hele og logrede uforstående med halen.

“Klunte, hvad i alverden sker der?!” råbte Fjære, mens hun forsøgte at løsne en af de viklede guirlander fra Max’ pote.

“Det er under kontrol!” insisterede Klunte, mens han desperat forsøgte at trække i guirlanderne. Desværre trak han for hårdt, hvilket fik hele rullen til at springe op og flyve gennem luften som en uregerlig tornado af blinkende lys.

Midt i kaosset begyndte de hængende lanterner at svinge faretruende. Én af dem slap og faldt lige ned i en bunke grangrene, som hurtigt begyndte at ryge.

“Vi har en nød situation!” råbte Lystig.

Juleånden løftede en hånd, og straks dæmpede flammerne sig, som om sneen selv var blevet levende og kom til undsætning. Hun så på Klunte med et mildt, men bestemt blik.

“Klunte, du har en gave,” sagde hun roligt. “Selv i dine fejl finder du nye veje til at skabe noget smukt. Men det kræver, at du lærer at arbejde med din energi.”

Klunte kiggede flovt ned. “Jeg ville bare hjælpe.”

“Og det gør du,” sagde Lystig med et opmuntrende smil. “Men måske skal vi arbejde lidt mere som et team. Fjære, kan du hjælpe Klunte med at holde styr på guirlanderne?”

Fjære sukkede, men nikkede. “Fint. Men kun fordi jeg ikke vil se haven eksplodere.”

Sammen arbejdede de på at få guirlanderne på plads. Trods flere små uheld – som da Klunte ved et uheld bandt sig selv fast til en busk – begyndte lysene langsomt at tage form. Da solen gik ned, tændtes guirlanderne og kastede et varmt, blinkende lys over hele haven.

“Se, det lykkedes!” sagde Klunte stolt, mens han betragtede de smukke lys, der nu ledte vejen fra haven til huset.

“Ja, det gjorde,” sagde Lystig og klappede sin fætter på skulderen. “Og det ser fantastisk ud.”

Juleånden nikkede anerkendende. “Selv i kaos findes der magi. Og nu, takket være jer alle, er haven et skridt tættere på at blive det lysende julemirakel, vi ønsker.”

De stod sammen og betragtede deres værk. Trods dagens udfordringer følte de alle en stærk følelse af fællesskab og stolthed. Klunte havde måske været klodset, men hans ukuelige ånd og gode hjerte havde været med til at skabe noget helt særligt.