Haven i Jerne

Lystig, Fjære og Klunte stod og beundrede den spejlblanke sti, der nu løb som en stjernetunnel gennem haven. Lyset spillede magisk i iskrystallerne, og juleånden svævede roligt ved deres side. Men Lystig vidste, at de ikke kunne hvile på laurbærrene. Der var stadig meget at gøre, hvis deres julebelysning skulle blive den bedste nogensinde.

“Vi har brug for noget mere spektakulært,” sagde Lystig og skævede til Klunte, der allerede var ved at rode i en ny kasse med pynt.

“Jeg har lige det, vi mangler!” udbryd Klunte og trak triumferende en stor rød æske frem. Den var pyntet med glimmer og havde et stort skilt, hvor der stod: Julefyrværkeri – Til særlige lejligheder.

“Klunte, hvor har du fået fat i det?” spurgte Fjære skeptisk, mens hun fløj tættere på æsken.

“Jeg fandt det i skuret ved huset,” svarede Klunte med et stolt grin. “Det er helt perfekt! Tænk på det: vi laver et julelysshow med fyrværkeri, som ingen nogensinde vil glemme!”

Lystig rynkede på panden. “Er det ikke lidt farligt? Vi skal jo ikke tiltrække menneskenes opmærksomhed.”

Juleånden trådte frem og lagde en beroligende hånd på Lystigs skulder. “Fyrværkeri kan være en smuk tilføjelse, hvis det bruges rigtigt. Men vi skal sørge for, at magien forbliver i haven og ikke spreder sig til menneskenes verden.”

Klunte nikkede ivrigt. “Bare rolig, jeg har helt styr på det!”

“Det er jo dét, vi er bange for,” mumlede Fjære og satte sig på en gren med et opgivende suk.

De gik i gang med at forberede fyrværkeriet. Lystig sørgede for, at de små raketter blev placeret sikkert langs stien, mens Klunte, med sin sædvanlige entusiasme, rodede rundt og næsten satte ild til sin egen hue.

Da alt var klar, stillede de sig et stykke væk for at beundre deres værk. “Okay, Klunte,” sagde Lystig og holdt en lang, glødende tændstik frem. “Du får æren.”

Klunte greb tændstikken med et bredt smil. “Hold fast, det her bliver fantastisk!” Han tændte den første raket, som med et højt sus fløj op i luften og eksploderede i en kaskade af grønne og røde lys.

“Wow!” udbrød Fjære og fløj op for at få et bedre udsyn. “Det er faktisk smukt!”

Men Klunte, som altid, blev lidt for ivrig. “Lad os fyre dem alle sammen af på én gang!” råbte han og tændte en hel række raketter uden at tænke på konsekvenserne.

I løbet af få sekunder eksploderede himlen over haven i et vildt, farverigt lyshav. Røde, blå, guld og sølv gnister regnede ned og oplyste hele haven, som om den var midt i en storslået galakse.

“Klunte, pas på!” råbte Lystig, da en af raketterne fløj skævt og landede i en bunke sne. Pludselig sprang sneen til live og blev til en gigantisk glitrende skulptur af en juleengel, som spredte sine lysende vinger ud over haven.

“Det… var ikke meningen, men det ser ret godt ud!” sagde Klunte forbløffet.

Fjære fløj rundt og inspicerede skulpturen. “Det her er vanvittigt, men på den bedste måde.”

Men før de kunne ånde lettet op, begyndte flere af de andre raketter at flyve i alle retninger. Én fløj op i den gamle eg, hvor Lucias flamme stadig brændte. Lystig gispede, men Juleånden handlede hurtigt. Hun løftede hænderne, og et blidt, gyldent lys omsluttede træet og beskyttede det mod flammerne.

“Selv kaos kan føre til noget smukt,” sagde Juleånden roligt, mens hun betragtede det spektakulære lys, der nu fyldte haven.

Da det sidste fyrværkeri var affyret, og stilheden faldt over haven igen, stod de alle og beundrede resultatet. Haven lignede nu en scene fra en magisk julefortælling, med lysende stier, en glitrende engel og farverige refleksioner i sneen.

“Det må jeg må sige, Klunte,” sagde Lystig med et skævt smil, “du har en helt særlig evne til at lave spektakulære ulykker.”

Klunte trak på skuldrene og grinede. “Hvad kan jeg sige? Jeg sigter altid efter stjernerne – bogstaveligt talt!”

Juleånden nikkede tilfreds. “Med hver dag bliver jeres julehave mere magisk. Fortsæt med at følge jeres hjerter, og miraklet vil kun vokse.”

Med de ord svævede hun væk, og Lystig, Fjære og Klunte begyndte at gøre klar til næste dags eventyr. Selv om kaos havde været en fast følgesvend, kunne de ikke benægte, at magien i deres julebelysning nu var stærkere end nogensinde.