Haven lå stadig i et skær af magisk lys, men snestormen rasede ufortrødent videre. Julemanden sad på en træstub og så bekymret ud, mens han tjekkede sin store, læderindbundne liste. Rundt om ham lå slæden, rensdyrene og… intet andet. “Gaverne er væk,” sagde han med en alvorlig stemme, der fik selv Klunte til at holde Continue reading

Snestormen havde ikke givet op. Vinden hylede gennem haven, og sneen dalede stadig tæt, men intet kunne dæmpe det julelys, som Lystig og hans hold havde skabt. Lysene blinkede stædigt gennem den tunge sne, men Klunte var ikke tilfreds. “Det er godt, men det er ikke godt nok!” erklærede Klunte, mens han stod og stirrede Continue reading

Haven vågnede til et truende vinterlandskab. Mørke skyer havde samlet sig på himlen, og snefnuggene dalede ikke længere blidt – de piskede nu gennem luften som små iskrystaller. Lystig kiggede ud fra hulens varme og kunne mærke, at noget stort var på vej. “Det ser ikke godt ud,” sagde han til Fjære, der sad og Continue reading

Lystig, Fjære og Klunte stod og beundrede den spejlblanke sti, der nu løb som en stjernetunnel gennem haven. Lyset spillede magisk i iskrystallerne, og juleånden svævede roligt ved deres side. Men Lystig vidste, at de ikke kunne hvile på laurbærrene. Der var stadig meget at gøre, hvis deres julebelysning skulle blive den bedste nogensinde. “Vi Continue reading

Det var en ny dag i haven, og magien hang tungt i luften. Snefnuggene dalede ned som små stjerner, og lysene, som Lystig og Klunte havde sat op dagen før, blinkede blidt i takt med vinden. Lystig og Fjære stod ved hulens indgang og beundrede deres arbejde, mens de nippede til endnu en kop varm Continue reading