Forfatternavn:Anders

Den sidste kamp var overstået. Mørket, der havde været tættere og koldere end nogensinde før, var nu på flugt. Lyset […]

Efter at have besejret Natteskyggen og hans mørke kræfter, var hulen fyldt med et stillestående, næsten magisk lys. Alle der

Lyset fra vinterhulens dyb var svagt og flimrende, men det var deres eneste håb. Natteskyggen, den mørke skikkelse, der trådte

Kulden var bidende, og stormen havde ramt haven med en voldsom kraft. Sneen hvirvlede rundt om Lystig og hans venner,

Haven lå stadig i et skær af magisk lys, men snestormen rasede ufortrødent videre. Julemanden sad på en træstub og

Snestormen havde ikke givet op. Vinden hylede gennem haven, og sneen dalede stadig tæt, men intet kunne dæmpe det julelys,

Haven vågnede til et truende vinterlandskab. Mørke skyer havde samlet sig på himlen, og snefnuggene dalede ikke længere blidt –

Lystig, Fjære og Klunte stod og beundrede den spejlblanke sti, der nu løb som en stjernetunnel gennem haven. Lyset spillede

Det var en ny dag i haven, og magien hang tungt i luften. Snefnuggene dalede ned som små stjerner, og

Dagen begyndte med høj energi i Lystigs lille haveverden. Med Klunte på holdet var der aldrig et kedeligt øjeblik. Lystig