Forfatternavn:Anders

Det var en særlig klar morgen, hvor snefnuggene glitrede som små diamanter i solen, og alt i haven syntes roligt. […]

Den tidlige morgenstund var stille og fredfyldt, men en spænding lå i luften. Luciadag var endelig kommet, og Lystig og

Dagen begyndte med en særlig glød, som om solen selv havde besluttet at give haven lidt ekstra varme. Lystig og

Lystig vågnede med en fornyet energi, som om nattens søvn havde ladet julemagien strømme igennem ham. Haven var stadig dækket

Lystig vågnede tidligt denne morgen med en mærkelig følelse i maven. Der var noget anderledes i luften, noget han ikke

Dagen startede med en isnende kulde, der fik sneen til at knirke under fødderne, men Lystig havde knap nok tid

Lystig vågnede med en følelse af tilfredshed fra natten før. Solens første stråler brød gennem de sneklædte grene, og haven

Natten havde lagt sig over haven, og sneen, der var faldet hele dagen, glitrede som tusind små diamanter i måneskinnet.

Da Lystig vågnede næste morgen i sin lille skjulte hule, var verden forvandlet. Sneen dalede stille og roligt ned fra

Lystig trak vejret dybt og lod Fjære lede vejen. Han klemte sækken med julelysene tæt ind til sig, mens han